George Harold Harrison
Lead-guitarist og sanger
Født d. 24. februar 1943, Død d. 29. november 2001

Forrige Beatle

Næste Beatle

Forsiden
Ungdommen:
George blev født i Liverpool, og var den tredje der blev optaget i The Beatles, dengang, amatørbandet The Quarry Men. Han blev født i et middelklassehjem, og oplevede ingen tragiske ulykker eller lignende (modsat Paul og John der mistede nogen af deres forældre og Ringo der boede meget fattigt). George var god til at spille guitar og fik af og til undervisning i faget. Han havde ikke så stort naturligt musiktalent som John og Paul, men til gengæld øvede han sig rigtig meget.

Perioden i The Beatles:
John der i starten var den altdominerende leder havde kendt George før han mødte Paul, men alligevel valgte han Paul som sin sangskrivermakker, noget George accepterede. Da The Beatles slog igennem i 1962 var George kun lige knapt enogtyve år, men dog den bedste på guitar hvorfor guitarsoloerne blev overdraget til ham. George skrev i stedet sine helt egne sange, den første kom med på The Beatles andet album. Hans mest kendte, er hits'ne fra The Beatles' senere år, Something og Here Comes The Sun.
Han blev af publikum og fans kendt som den mest generte og stille beatle, og han havde personligt den holdning at det fx ikke for alt i verden var vigtigt at vinke til en stor fremmødt flok fans, når det regnede og man i stedet kunne holde sin paraply over hovedet frem for under armen.
Hans autografer er (nok blandt andet derfor) de mest sjældne, og det var nok også dem der var mindst efterspurgt. Ikke at det betød så meget for ham. George var heller ikke vild med turneer, og var lettet da The Beatles opgav deres i 1966. I gennemsnit havde han to sange per album i absolut skiftene kvalitet.
I slutningen af The Beatles periode var han suveræn, mens hans første sange mere eller mindre var fine fyldnumre!

Den efterfølgene solokariere:
Efter The Beatles splittelse i 1970 udgav han mega-hittet My Sweet Lord sammen med det flotte dobbeltalbum All Things Must Pass. George blev hevet i retten af ejeren af rettighederne til sangen He's So Fine, da det viste sig at melodien til My Sweet Lord mindede mistænkeligt meget om He's So Fine's.
Senere har man fundet ud af at bandet bag den relativt ukendte sang, havde været opvarmningsband for The Beatles i 1963 på en turne. Der har George nok ubevidst hørt sangen og har hæftet ved den.
Det næste sæt af albums som George udgav var ingen succes og mens John og Paul ligeså stille fik styr på deres solokarrierer måtte George ligeledes finde sig i at blive mindre og mindre kendt i musikpublikummets bevidsthed.
George forsvandt dog ikke helt fra de kendtes rækker, da han blandt andet støttede Monty Python filmene som senere (pga. deres popularitet) viste sig at være en god forretning for ham.
I midten af firserne begyndte han at snakke sammen med Bob Dylan om at lave noget musik og sammen med 'vennerne' og det blev det den godt-modtagede Lp, Traveling Wliburys Volume One i 1988 med hittet Handle With Care.

Resten af livet:
I julen 1999 blev han angrebet af en forvirret indbrudstyv der fejlagtigt troede at hans hus var forladt julen over. Det kom til en slåskamp og hele verden var pludselig bange for at miste endnu en beatle (John Lennon blev jo dræbt), men George, der var i god fysisk form, vandt kampen og slap med chokket og et knivsår i brystet. I januar 2001 genudgav han (som før nævnt) All Things Must Past på Cd, i et flot (men dyrt) hylster.
George havde i længere tid døjet med en fremskreden lungekræft og han var jævnligt indlagt på en privatklinik i Schweiz. Derfor købte han sig en bolig i Italien hvor han tit boede. I den havde hans nærmeste familie været i det meste af november 2001. Det skyldtes at Georges kræftbehandling ikke havde været virksom nok, og han lå på sine sidste dage.
Den 29. november 2001 meldte George familie, at George var sovet stille og fredeligt ind.
I dagene efter Georges død havde Danmarks Radio længe haft planlagt en dag hvor man på alle DR's kanaler kun ville spille dansk musik, det kunne man ikke overholde for ganske forståeligt blev Georges musik spillet rigtig meget.

Dermed mistede vi endnu en beatle. På etårsdagen for hans død blev han fejret med mindekoncerten Concert For George, og hans enke arbejder i øjeblikket på at få udsendt gamle urørte optagelser med The Traveling Wilburys.

Senest opdateret: Juli '04




En klassisker:

George Harrisons absolut bedste soloalbum,
All Things Must Pass.

Pris: 198 kr.