The Beatles havde været backinggruppe for det halvkendte engelske navn Tony Sheridan, og efter en gyselig turne havde de sammen udsendt en plade, My Bonnie. Det var den, en ung engelsk teenager var trådt ind i Brian Epsteins pladebutik NEMS for at købe. Brian kendte ikke umiddelbart LP'en, men fandt ud af at den "tyske" backinggruppe The Beatles, spillede få hundrede meter derfra.
Af ren og skær nysgerrighed gik han i sin frokostpause hen på The Cavern, der var blevet The Beatles stamspillested. Her så han dem og blev fascineret med samme. Da han efter showet hørte, at de ingen manager havde, trådte han straks til, og det var The Beatles ganske tilfredse med.
I løbet af 1962 gik Brian, der i forvejen var manager for andre lokale grupper, i gang med sine ideer om at skaffe The Beatles gruppe en pladekontrakt. Derfor indspillede de et såkaldt demobånd som Brian skulle bruge for at skaffe dem en samtale hos pladeselskaberne. The Beatles' bånd blev desværre ikke videre vellykket hvilket gjorde arbejdet for Brian endnu mere besværligt, for pladekontrakter var ikke noget selskaberne bare strøg om sig.
Det store selskab Decca inviterede alligevel The Beatles til prøveindspilning den 1. januar 1962! Her indspillede de omkring femten sange, men en måned senere kunne Decca melde Brian at "guitargrupper desværre var på vej ud"! - Decca ville derfor ikke udgive The Beatles. Brian prøvede andre steder og til sidst lovede en af hans venner ham at skaffe tid hos chefen for Parlophone, George Martin, der også var selskabets producer. Parlophone var et lille pladeselskab, eget af EMI, og på grund af dets ringe indtjening var det i fare for at blive lukket.