Beatlesinfo.dk
Udgivelser                        Beatlerne                        Historien                        Nyheder

Udødelige McCartney er tilbage

Anmeldelse af Paul McCartneys album NEW, udsendt 14. oktober 2013
Af Kristian Lind, mangeårig Paul McCartney-ekspert
Vurdering:  


Året er 2013. Den pop-rockede musikscene er præget af navne som Killers, Kings of Leon, Coldplay, Foo fighters. Sidstnævnte spilles i radioen. Det er en grå efterårsdag i oktober. Jeg har lige købt Paul McCartneys nye album "NEW". Jeg skruer ned fra radioen og sætter NEW på, sætter mig ned og lytter intenst, mens jeg læser med i teksterne. Der er musik og energi i luften... Vi skal ikke snakke Beatles, ikke Wings, øvrige solo-år. Det handler om albummet NEW, som stråler af energi, glæde, inspiration og behandler temaer som kærlighed, venskaber, minder, at værdsætte livet, at gøre en forskel, og disse temaer eksekveres gennem meget enkelt, men så energifyldt popmusik, at man næsten tror, at de mange temaer kan realiseres.

Det er ingen hemmelighed for dem, der kender Paul godt, at han ofte har haft svært ved at kende sine egne begrænsninger, især forårsaget af hans imponerende bagkatalog. Hans stemme har fået hård kritik i de seneste år bl.a. til Dronning Elisabeths jubilæum, hvor stemmen ej havde det godt og måske ikke længere er beregnet til krævende rock, men på NEW KLÆDER gammelmandsstemmen Paul. Det er simpelthen et uerstatteligt instrument til at overbevise lytterne om albummets kernetemaer, som fx høres i albummets højdepunkt, balladen Early days, hvor Paul lægger et låg på de mange Beatles-nørders bestræben på at finde hoved og hale i John og Pauls historie. Så meget livserfaring kunne næppe have blevet sunget med en ung stemme og samtidig lyde så troværdigt som det er tilfældet på især dette nummer og flere på pladen. Pladen starter i fin form med rockeren Save Us, piano uptempo-sangene Alligator og Queenie eye med balladen On my way to work imellem, hvor Paul iagttagende fortæller om sit hverdagsliv på vej til arbejde.

Man er generelt underholdt, dog med en stor sædvanlighed musikalsk set i sange som Everybody out there, og der er også gjort plads til kaffepauser i den lidt fattige ballade Hosanna og den standardiserede rocker I can bet inden et andet højdepunkt på pladen i form af Looking at her, som er en særdeles interessant ballade, kommer og albummet rundes af med den eksperimenterende Road og den skjulte pianoballade, Scared, hvor Paul højest besynderligt røber sin svaghed for at sige, hvor meget han elsker sin nye kærlighed. Pladen virker på flere måder om Memory almost full, som også var et fremragende album, men det er som om, at det er mere interessant at følge med i teksterne denne gang.

Hele fire forskellige unge producers har denne gang været involveret i lyden, og har skabt et utroligt lækkert lydunivers, deriblandt George Martins søn, Giles Martin. Paul behøver ikke at bevise noget. Han skal ikke ud "at skabe", lave hits, få nye fangrupper, dominere popmusikken eller andet innovativt. Siden 90’erne har McCartneys sangskrivning gjort præg af dette på en meget positiv måde, og det er utroligt, at så mange af hans bedste albums siden Beatles er lavet de sidste tyve år. Han virker mere afslappet i sin sangskrivning, hvilket får ham til at turde mere, skrive mere med hjertet end rimeordbogen, mindre kalkulerende, mere troværdig behandling af sine temaer og det har samlet givet stoffet større kvalitet. Den grå efterårsdag, blev pludselig til et magisk øjeblik. Et musikalsk energipust, inspirerende sangskrivning og en McCartney med lidt mere fanden-ivoldskhed i sine tekster, eksekveret i et forlængst nyt årtusinde med spændende producers. McCartney er atter tilbage! 5 ud af 6 stjerner.







































Vidste du?

...at Dr. Robert refererer til en tysk læge i NY, kendt for at give kendisser et skud (amfetamin-)'vitaminer'?