Let It Be

Udgivet i Danmark d. 28. maj 1970
  -i England d. 26. maj

Brugernes bedmmelse: (klik for at give dine stjerner)


Let It Be-albummet blev udsendt en god måned efter The Beatles' opløsning med Paul McCartneys pressemeddelse 10. april 1970. På dette tidspunkt var The Beatles langt fra gode venner, så pladeudgivelsen kunne kun lade sig gøre fordi alle sangene på pladen var indspillet 16 måneder forinden.
Let It Be var også et problematisk album, og muligvis det album gruppen lavede i størst uenighed.

Den oprindelige idé til albummet var McCartneys. Pladen skulle hedde Get Back og være en hyldest til den musikstil The Beatles oprindeligt stod for - sangene skulle indspilles direkte uden tilføjede effekter eller ekstra lydspor, såsom gruppen ellers havde haft stor succes med før.
For at opfylde gruppens filmkontrakt med United Artists, der lød på tre spillefilm med beatlerne, var det også besluttet at en dokumentarfilm om tilblivelsen af et rockalbum skulle optages. Optagelserne viste sig dog snarere at blive en sørgelig dokumentar om opløsningen af et rockband.
Som optagelserne i løbet af januarmåned 1969 skred frem, blev beatlerne mere og mere bevidste om denne kendsgerning. Sammenholdet og de fælles målsætninger havde længe været fraværende hvilket dokumentaren, der fik navnet Let It Be, også tydeligt viser: I det kolde studie sad fire verdenskendte musikere der i løbet af det forgangne årti sammen havde skabt Jordens mest succesfulde musik, men de toner der kom nu manglede den forhenværende glød. Det havde internt altid været McCartney og John Lennon der ledede gruppen videre, men styringen udefra i form af producer og manager var nu praktisk talt forvist. I stedet deltog Johns kommende kone, japaneren Yoko Ono, der dog ikke havde noget musikalsk erfaring og respekt blandt de andre.
Sange fik The Beatles dog indspillet - når gruppen ankom startede man mere eller mindre blot båndmaskinen og slukkede ligeledes bare efter sig, hvor man år tilbage havde haft teknikerhold på, der med producer sorterede og vurderede efter hver take. Yderligere filmede The Beatles en koncert hvor man også havde båndmaskinen kørende. Gruppens koncert var komplet uanmeldt og foregik noget kontroversielt på taget af en Apple-bygning i et af Londons forretningskvarterer, og den endte da også før planlagt tid da politiet efter støjklager måtte møde op - dette var dog efter flere naboer var mødt op for at nyde den pludselige koncert.
Den eneste mand på holdet der virkelig anstrengte sig for at holde indspilningerne kørende var McCartney der gang på gang hev dem i gang, Ringo Starr, George Harrison og til dels Lennon måtte irettesættes hvilket ikke gik stille for sig, for de havde tydeligvis ikke de samme visioner som McCartney. Under en sådan diskussion meldte Harrison sig sågar midlertidigt helt ud.

Da man afsluttede optagelserne, gik det videre arbejde med albummet dog i stå, og lydteknikeren Glyn John blev en god måned senere sat til at arbejde en elleve styks sange ud af de mange meter af optagelser. Næsten et år senere afviste beatlerne Glyns andet forsøg.
Da var det at Lennon i McCartneys uvidenhed bad sin ven, den amerikanske producer Phil Spector, gøre forsøget. Og selv om tredje gang ikke nødvendigvis var lykkens gang, blev sangsammensætningen sendt til presning.
Phil Spectors udgave af optagelserne, med kor og massivt orkester, gjorde dog mildest talt McCartney rasende, men da Star, Lennon og Harrison var begejstrede for resultatet, måtte han se sig slået og det var da netop også i kølvandet af denne oplevelse at McCartney på egen hånd meldte pressen at han ikke længere var en del af The Beatles.

Albumsanalyse:
Let It Be er svær at sammenligne med noget andet Beatles-album. Det faktum at sangene blev indspillet i en meget ren form med udsigt til nærmest at blive et live-album, men i stedet blev udsat en til tider voldsom orkestrering giver en lidt speciel atmosfære. Det er klart McCartneys sange der her bærer albummet, med Let It Be, The Long And Winding Road og Get Back i spidsen, således er der ikke meget Lennon'sk repræsenteret. Let It Be...Naked-udgivelsen fra 2003 har dog (med tilføjelsen af Lennon-numrene Across The Universe og Don't Let Me Down) mere at byde på.
Harrison har igen to sange på albummet, I Me Mine og For You Blue, der begge er meget kønne, men ikke bare nærmer sig hans kraftpræstation på Abbey Road (endda indspillet samme år). Fraværet af perler fra den velkørende Harrison skal formentlig tolkes som udtryk for at han havde opgivet The Beatles; på soloalbummet All Things Must Pass, som udkom kort efter, var der mange velskrevne sange fra hans hånd.

Læs også
Let It Be... Naked: Helt ny udgave af Let It Be (2003)

Senest opdateret:
Juni '14