paulmccartney.com
I dag annoncerede Paul McCartney en ny turné der i løbet af december 2009 vil gæste 7 større europæiske byer, heriblandt Berlin, Paris og London.
Turnéen med titlen 'Good Evening Europe' er den første i Europa i fem år hvor McCartney bl.a. sidst besøgte Horsens. Danmark eller resten af Skandinavien er denne gang ikke med, men McCartney starter ud 2. december i Hamborg, byen hvor The Beatles som unge musikere modnede inden deres gennembrud i 1962-63.
"Med start i Hamborg, slut i London, og rockende alle steder i mellem. Jeg ser meget frem til at slutte året på toppen" skriver McCartney i forbindelse med annonceringen.
Ny koncert-cd
Til de fans der måske ikke får billet, er der andet godt nyt, i form af multi-disk'en Good Evening New York City, der udsendes 17. november bestående af 2 Cd'er og 1 Dvd fra McCartneys anmelderroste optræden i N.Y.C. i juli 2009 (for yderligere info,
læs her).
Tour-kalender:
2. dec. – Hamburg, Color Line Arena
3. dec. – Berlin, O2 World
9. dec. – Arnhem, Gelredome
10. dec. – Paris, Bercy
16. dec. – Cologne, Koln Arena
20. dec. – Dublin, The O2
22. dec. – London, The O2 Arena
London- og Dublin-billetterne bliver solgt af Ticketmaster.co.uk med priser fra £ 55 (ca. 450 kr.) - Billetsalg er oplyst at åbne d. 26/10 kl 9 britisk tid (forsalg d. 23/10).