Opdatering: 19. september. På grund af alt for få publikum tages musicalen af plakaten allerede d. 24. september, hvilket vurderes som en større fiasko. |
En ny musical om John Lennon har premiere i New York denne weekend. En fan der fik et smugkig under øvningerne tidligere var ikke begejstret, men en 10 dages udskydelse har nu fået styr på en række småproblemer.
Musicalen er instrueret og sammenskrevet af Don Scardino der har gennemgået interviews med Lennon, og Yoko Ono fortæller hun er tilfreds med hans arbejde. Alle Lennons replikker stammer fra ting han sagde i de fyrre år han levede.
En lidt anden udgave af musicalen har tidligere været spillet i San Francisco, men Broadway-udgaven er angiveligt mere afbalanceret, hvilket sikrer at Yoko Ono ikke får lov at fylde så meget.
Yoko har for nylig afsløret at John var ked af at Paul McCartneys sange var mere populære til coverversioner, og at han derfor ville synes om musicalen der er fyldt med hans egne sange.
Forestilling kan ses indtil 19. november og billetprisen ligger mellem 46,25 $ og 101,25 $.
Musicalens officielle side